Frivillig Dykkerhøjskole – Filippinerne

Dato

Destination

Båd

Pris

Afgang

Hele året

Dage

6-24 uger

Sæson

Året rundt

Højdepunkter

Dykning, indsigt & fælleskab

HØJSKOLE UNDER HAVOVERFLADEN

Læring, dykning og frivilligt arbejde samlet i én rejse.

Frivilligt dykkerprojekt i Filippinerne – oplevelser med mening

Tag på en rejse til Filippinerne, hvor det azurblå hav bliver din undervisningssal. Som frivillig bliver du en del af et globalt team, der dykker, observerer og registrerer koraller og søgræsenge. Samtidig oplever du lokal kultur, lærer praktisk havbiologi og bidrager til bevarelse af nogle af verdens mest artsrige rev.

Marine Conservation Philippines (MCP) er en non-profit organisation, drevet af et dansk ægtepar i samarbejde med et internationalt team af instruktører og biologer. Som deltager kombinerer du aktiv dykning, praktiske opgaver og feltarbejde i lokalsamfundet, samtidig med at du lærer om havets komplekse økosystemer.

Dykning med indhold

Dykningen er hjertet af opholdet og går langt ud over rekreation. Du vil blandt andet indsamle data om koraller, fisk og søgræs, observere havets sundhed og biodiversitet samt bidrage til lokale miljøprojekter, der støtter lokalbefolkningens levegrundlag.

Du udforsker områder som Negros’ sydkyst og Apo Island, et ikonisk marint reservat. Undervejs lærer du at forstå økosystemer og artsrelationer og får indsigt i, hvad der truer revene.

Træning og specialisering

Alle deltagere modtager vejledning uanset erfaring. Det er også muligt at uddanne sig gratis indenfor PADI-systemet (MCP tilbyder to kurser for ophold op til 8 uger, og tre kurser for længere ophold):

  • Nybegyndere starter med Open Water-certificering samt PADI Advanced Open Water (begge inkluderet i prisen)

  • Erfarne dykkere kan tage Rescue-kurset (inkluderet) samt PADI-specialer som Nitrox og Deep

  • Efter introduktionsugen og eventuelle dykkerkurser bliver du specialist i enten fisk, koraller eller hvirvelløse dyr og bidrager direkte til forskning og miljøbevarelse

  • Du lærer at planlægge de dyk, dit team skal foretage, og dataene bruges af forskere, fiskerimyndigheder og lokale fiskere til eksempelvis at tilpasse fiskekvoter

En normal uge hos MCP

Sådan kan en typisk arbejdsuge se ud (mandag–lørdag):

  • 07:00 – Morgenmad og kaffe. Tid til at vågne stille op og forberede dagens dyk.

  • 08:00 – Afsted til dagens første divesite. Du dykker sammen med dit team, observerer koraller, fisk og hvirvelløse dyr, og samler data til forskningen.

  • 11:30–13:00 – Tilbage i lejren afhængig af afstand. Frokost og tid til at indtaste dagens observationer.

  • 14:00–16:00 – Andet dyk eller ekstra eftermiddagsdyk, når vejret og dagsprogrammet tillader.

  • 16:00–18:00 – Rengøring af udstyr, oprydning, forberedelse til næste dag, eller kort introduktion til næste divesite.

  • 18:30 – Aftensmad sammen med hele teamet. Nogle aftener arrangeres oplæg, dokumentarfilm eller små sociale aktiviteter.

  • Lørdag aften – Lidt ekstra festivitas med lækker mad og hygge.

  • Søndag – Fri. Du kan udforske vandfald; se varme kilder og den smukke natur; finde et resort og slap af ved en pool med en milkshake, eller bare nyd stemningen i lejren. 
     

    I løbet af ugen kombineres fysisk aktivitet, læring og sociale oplevelser, og du får både tid under vandet og mulighed for at opleve lokal kultur og natur.

Hverdagsliv og ansvar

Opholdet er aktivt og praktisk. Du reder din egen seng, vasker udstyr og deltager i daglige opgaver. Praktiske opgaver inkluderer oprydningsdyk, opsætning af udstyr og fjernelse af spøgelsesnet. Der er ingen swimmingpool, aircondition eller roomservice, men til gengæld får du tæt kontakt til natur og lokalsamfund.

Daglig deltagelse giver autentiske møder med lokalbefolkningen, fx hjælp til fiskere eller små opgaver i landsbyen.

Fællesskab og internationale relationer

Deltagerne kommer typisk fra 15–20 forskellige lande, med aldersspænd fra unge voksne til modne eventyrere. Engagement, nysgerrighed og lysten til at gøre en forskel skaber et stærkt fællesskab. Venskaber opstår hurtigt, både under vand og på land, og mange vender tilbage for at fordybe sig yderligere eller prøve nye opgaver.

Rekreative dyk og oplevelser

Når arbejdsplanen tillader det, deltager holdet i afslappede dyk. Fokus er på udforskning og observation frem for registrering. Du får mulighed for at opleve Negros’ unikke makrofauna, herunder mimic octopus, flamboyant cuttlefish, frogfish og pipefish. Kombinationen af naturoplevelser, læring og fællesskab gør opholdet unikt.

Overnatning og omgivelser

Du bor i enkle hytter med stråtag, placeret i en tropisk have med banan-, mango-, kokos- og ananas-træer, som kan plukkes i sæsonen. Hytterne har strøm og ventilator, myggenet, komfortable madrasser samt personlige skabe med opladningsmuligheder. Haven og omgivelserne giver tæt kontakt til naturen og en rolig ramme for opholdet.

Fællesområder og sociale stunder

De fleste timer tilbringes i terrasser og fællesområder, hvor du kan slappe af i hængekøjer, læse en bog, spille spil, se film, logge på WiFi eller ringe hjem. Der arrangeres oplæg og undervisning om havbiologi, miljø og dykning. Tempoet er roligt, men dagene er indholdsrige med en god balance mellem arbejde, læring og sociale oplevelser.

Har du styr på rejse- og afbestillingsforsikring?

Ferien kan hurtigt blive dyr, hvis du må aflyse eller bliver syg undervejs – derfor er en god forsikring vigtig. Tjek altid først, om du allerede er dækket via indboforsikring eller kreditkort, og husk at dykning ikke altid er inkluderet.

Vi har hos Emocean forhandlet en aftale med Gouda Rejseforsikring, så du får 5 % rabat via vores link.

Vi får ingen provision – rabatten er udelukkende til fordel for dig!

Denne rejse kan ikke bookes direkte, da både rejse- og flypriser kan variere afhængigt af sæson – eller fordi den aktuelt er udsolgt. Kontakt os gerne med din ønskede rejsedato, så vender vi hurtigt tilbage med svar.

Om ruten:

Egnet for begyndere
100%
Smukke koralrev
100%
Chance for store dyr
50%
Dykke på vrag
0%
Egnet for snorklere
100%
Teknisk dykning
100%

Med EmoceanTravel:

-kommer du kun på rejsemål som vi selv har besøgt

-kender du prisen på forhånd. I modsætning til mange andre rejseudbydere er der ingen skjulte gebyrer eller ubehagelige overraskelser

– er prisen altid konkurrencedygtig, hvilket gør det muligt for os at tilbyde prisgaranti

Har du spørgsmål?

Emocean Travel samarbejder med en bred vifte af liveaboard-selskaber og professionelle dykkercentre verden over. Udover de planlagte rejser, som du finder her på siden, hjælper vi dig gerne med at sammensætte netop det dykkereventyr, du drømmer om.

Vi sørger for, at du kommer frem til dit dykkerparadis på den mest fordelagtige og bekvemme måde, og vi skræddersyr rejsen, så den matcher dine ønsker, behov og erfaring.

DEL GERNE DENNE REJSE

Book turen her

Kontakt os hvis du har spørgsmål, eller er interesseret i turen

Flere rejser

Over 7000 små koraløer udgør Maldiverne som ligger sydvest for Indien. En ren Paradis Liveaboard. Rejs til Maldiverne året rundt. Vi arrangerer liveaboards tilpasset sæson, ønsker og tidspunkt – så du altid får de bedste dykkeroplevelser.
Kom tilbage til naturen i ROOTS campen. Oplev verdensklasse dykning, uberørte koralhaver og enestående havliv i en atmosfære af ren afslapning. ROOTS byder på ro, natur og uforglemmelige øjeblikke. ...
Manta Madness er Maldivernes mest intense møde med havets giganter – råt, levende og uforudsigeligt. En rejse for dem, der vil opleve det største.
Denne rejse kombinerer det bedste af to verdener – 10 dage på liveaboard ombord på den klassiske sejlskonnert Raja Laut og 5 dage på det afsidesliggende Augusta Resort.
Over 7000 små koraløer udgør Maldiverne som ligger sydvest for Indien. En ren Paradis Liveaboard.
Southern Shark Route – Maldiverne (12 nætter ombord) En uforglemmelig ekspedition til det sydlige Maldiverne med fokus på hajer i verdensklasse. Vi dykker i nogle af landets mest afsides og vilde atoller – som Fuvahmulah, Addu og Huvadhoo – med chancer for at møde tigerhajer.
Egnet for alle. Ruten inkluderer de bedste af de nordlige vrag, herunder det ikoniske SS Thistlegorm, de 4 vrag ved Abu Nuhas, Salem Express og hvis vejret tillader det, besøger vi også vraget Million Hope.
Hajer i det blå, lodrette vægge der forsvinder i dybet og koraller i eksplosioner af farver. Brothers, Daedalus og Elphinstone er Rødehavets svar på det vilde vesten – råt, smukt og fuldt af liv. En rute for dem, der tør sigte efter det store.
Deep South byder på nogle af de mest spektakulære koralformationer i hele Rødehavet – koralsøjler, labyrintiske revstrukturer og farveeksplosioner under overfladen. Favorit blandt undervandsfotografer og dykkere med sans for det unikke og uforstyrrede.
Sharm El Sheikh – Prisvenlig dykkerferie for hele familien Oplev en prisvenlig dykkerferie i Sharm El Sheikh med krystalklart vand, imponerende koralrev og rigt marineliv. Rejsen kan tages hele året rundt, med afgange hver uge, og er perfekt for hele familien. TAG DYKKERCERTIFIKAT FOR 2995,- KR
Nyd 10 dages dykning i det sydligste Sudan, Dahrit og Abid. Byder på magiske dykkersteder med spektakulære koralrev og mangfoldigt marineliv
Stå op til solopgang og dyrk yoga på dækket omgivet af Rødehavet. Der vil også være mulighed for dykning & snorkling. Ren afslapning & velvære.